Vores
gener er ikke altid vores skæbne
af Lars A.
Clark
Det er videnskabeligt bevist, at en ændret livsstil og ikke
mindst en sundere og økologisk kost, kan regulere forekomsten af
sygdomme som fx kræft.´ Derfor bør man spise sundt, varieret og
ikke mindst økologisk!
Ændringer af gener i fosterstadiet I en tidligere artikel
(Grøn Hverdag nr. 3, 2005), har Jens-Erik Tingstedt og jeg
skrevet om den demethylering og senere remethylering, der sker i
fosterstadiet og som muliggør en ændring af, hvordan generne
åbnes eller lukkes, således at påvirkninger under fosterstadiet
fx fra nogle af de hormonlignende stoffer, der findes i miljøet,
kan medføre ændringer af generne i tiden mellem demethyleringen
og remethyleringen. Disse ændringer, methyleringer af generne,
kan herefter gå i arv fra mor til børn, og er måske forklaringen
på fx den faldende sædkvalitet, der ses blandt yngre mænd i
Danmark. Denne form for ændringer kaldes generelt for
epigenetik.
Der er stor sandsynlighed for, at det også er methylering
eller et lignende princip, der medfører ændringer i op- og
nedreguleringen af gener, som beskrevet i en artikel i det
ansete tidsskrift ”Proceedings of the National Academy of
Sciences”. (Dr. Peter Carroll, Dr. Mark Magbanua, Dr. Chris Haqq
med flere).Kost og livsstil regulerer gener Forfatterne har i
samarbejde med ”Medicine Research Institute og University of
California” publiceret resultaterne af en undersøgelse, der
viser, at en forbedret ernæring, stresshåndtering, og
psykosocial støtte, rent faktisk kan ændre hvordan, over 500
gener hos mænd i den tidlige fase af prostatakræft, kommer til
udtryk.
Forskerne undersøgte gener i biopsier
fra 30 mænd, der blev diagnosticeret med lav risiko for
prostatakræft.
Disse mænd havde fravalgt konventionelle
behandlinger som kirurgi, stråling eller kemoterapi.
Forsøgspersonerne havde tidlige stadier og små mængder af
prostatakræft med stabil prostata specifikt antigen (PSA)
niveauer og en Gleason score på seks eller derunder, hvilket
betyder, at deres tumorer ikke var aggressive. Herefter blev der
foretaget omfattende livsstilsændringer. Ændringerne gik ud på
at forsøgspersonerne fik en plante-baseret kost. Den bestod
primært af frugter, grøntsager, bælgfrugter, sojaprodukter, og
hele kerner. Desuden ordineredes moderat motion (typisk en halv
times rask gang om dagen), teknikker til håndtering af stress,
yoga-baserede strækøvelser, vejrtrækningsteknikker, meditation
og deltagelse i en støttegruppe en gang om ugen.
Kosten blev suppleret med soja, fiskeolie
(tre gram/dag), vitamin E (100 enheder/dag), selen (200 mg/dag)
og vitamin C (2 g/dag). Disse livsstilsændringer er beskrevet
mere detaljeret i bogen ”The Spectrum”. Da patienterne ikke
modtog konventionel behandling i denne periode, var det muligt
for forskerne at vurdere virkningerne af livsstilsændringer på
genekspression uden at den blev blandet sammen med effekter af
kirurgi, stråling eller kemoterapi. Fra de 30 forsøgspersoner,
blev der i begyndelsen af undersøgelsen udtaget en biopsi fra
deres prostata, og igen tre måneder senere, udtog forskerne en
biopsi og kiggede på ændringer i det normale væv inden for
prostata. Forskerne fandt, at mange sygdomsfremmende gener
(herunder dem, der er forbundet med kræft og hjertesygdomme blev
nedreguleret eller ”slukket”, mens beskyttende,
sygdomsforebyggende gener var opreguleret eller ”tændt”.
En række kræftfremmende onkogener, kaldet
RAS blev nedreguleret i disse mænd. Selectin-E genet, som
fremmer betændelse og er forhøjet hos brystkræft patienter var
nedreguleret. Et andet gen, som undertrykker dannelsen af
svulster, kaldet SFRP blev opreguleret og mindsker dermed
risikoen for kræft. Det er altså klart, at ændret livsstil
mindsker kræftrisiko, og det er en langt billigere
behandlingsform end konventionel terapi. De eneste bivirkninger
er et sundere liv. Dr. Craig og kollegers banebrydende forskning
viser, at én måde at ændre dine gener, er at ændre din livsstil
og ikke mindst din kost.
Broccoli påvirker gener
En anden undersøgelse ledet af britiske
forskere tyder på, at man ved flere gange om ugen at spise
broccoli kan hjælpe med at forhindre prostatakræft.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet ”Public Library
of Science (PLoS)”. Undersøgelsen viste, at broccoli udløser
hundredvis af ændringer i gener, der enten undertrykker
aktivering af kræftudvikling eller slukker de mekanismer, der
fremmer denne udvikling.
Den aktuelle undersøgelse af Richard Mithen,
biolog på ”Britain’s Institute of Food Research” og kolleger var
udarbejdet til at undersøge de potentielle biologiske
mekanismer, for beskyttelse imod prostatakræft, ved at spise
grøntsager.
Forskerne havde kontakt til 24 mænd med
genetiske præcancerlæsioner, som øger risikoen for
prostatakræft. Halvdelen af forsøgspersonerne blev bedt om at
spise fire ekstra portioner af broccoli og den anden halvdel
skulle spise fire portioner ærter hver uge i et år. I løbet af
undersøgelsen, blev der taget vævsprøver fra deltagerne for at
analysere de genetiske ændringer. Alle deltagere i forsøget, der
spiste broccoli havde hundredevis af ændringer i de gener, der
er involveret i bekæmpelsen af kræft (stoffet sulforaphan i
broccoli vides at give beskyttelse mod kræft).
Forskerne fandt desuden, at af de deltagere
der spiste broccoli og som samtidig var bærere af et gen kaldet
GSTM1, der har betydning for afgiftningen af kræftfremkaldende
stoffer, havde over 500 de gavnlige genetiske ændringer. Omtrent
halvdelen af befolkningen bærer genet.
Mange typer kål virker
Næringsstoffer og andre miljømæssige
faktorer er kendt for at påvirke ekspression af gener, som har
en direkte indvirkning på risikoen for alle typer af kræft,
herunder prostatakræft. Forskerne beskriver, at effekten også
opnås ved at spise andre planter fra korsblomstfamilien (Cruciferae).
Den rummer velkendte grøntsager som rosenkål, blomkål, grøn-
hvid- og rødkål, brøndkarse, og mange flere. Prostatakræft
forventes at blive diagnosticeret hos 186.000 mænd i USA i 2008,
og 28.660 forventes at dø af sygdommen i henhold til ”National
Cancer Institute”.
Udviklingen indenfor den nyeste
forskning tyder på, at vi er ekstremt påvirket af det miljø som
omgiver os, at miljøet influerer på hvordan, vores gener kommer
til udtryk gennem hele livet.
Forurening må væk
Derfor er det desto mere vigtigt, at
miljøet er rent. Farlige og miljøfremmede stoffer samt
hormonlignende stoffer må ikke findes i vores miljø.
Produktionen af dem må derfor forbydes, eller anvendelsen og
sikkerhedsforanstaltninger må være meget restriktive. Det er
vigtigt, at de skadelige stoffer, der allerede er i miljøet,
ikke kommer videre i fødekæden, at vores afgrøder dyrkes
økologisk og at vores husdyr fodres økologisk. Allerede i dag
ses nedsat fertilitet hos mænd, kraftig stigning af allergier og
stigende forekomst af forskellige kræftsygdomme. Der skal derfor
handles nu. Vi kan ikke vente til, at økonomer finder, at det er
økonomisk rentabelt, som når Bjørn Lomborg og hans meningsfæller
sætter pris på forskellige indsatsområder. Her er tale om en
igangværende udvikling, der skal bremses på linje med de globale
klimaændringer.
Politisk handling gennem EU
Det første skridt i den rigtige retning er
at omlægge fødevareproduktionen efter økologiske retningslinjer,
at skærpe kravet til industrien om, hvilke stoffer den må bruge,
og herefter ændre produktionsformerne indenfor industrien. Det
er indlysende, at industrien ikke selv vil tage initiativ til
ændringer. Der skal handles politisk. EU bør stå i spidsen for
denne udvikling mod et renere miljø med færre fremmede stoffer
og mere økologi.